Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
BARSELSVIKARIAT - CONTENT SPECIALIST
Er du vores nye vinfortæller..?
Hos Philipson Wine handler det ikke kun om vin – det handler om mennesker, fællesskab
og passion. Vi søger en Content Specialist til et barselsvikariat, der har lyst til at blive en
del af en arbejdsplads med høj energi, stærkt sammenhold og masser af gode oplevelser
– både fagligt og socialt.
Hvad kan du forvente hos os?
Vi lægger stor vægt på, at det skal være både sjovt og udviklende at gå på arbejde.
Derfor tilbyder vi blandt andet:
- To årlige firmafester (sommer- og julefest), hvor vi fejrer vores fællesskab
- En aktiv personaleforening med sociale arrangementer året rundt
- Gode personalefordele – selvfølgelig også på vin
- Et stærkt socialt miljø med engagerede og passionerede kolleger
- Mulighed for faglig udvikling og indblik i vinens verden
- En dynamisk hverdag, hvor der er kort fra idé til handling
Du bliver en del af et passioneret team i Danmarks største online vinhandel, hvor tempoet er højt, og ambitionerne endnu højere.
Om rollen
Som Content Specialist får du en central rolle i at bringe vores vine og historier til live gennem engagerende og velskrevet indhold. Du kommer til at arbejde bredt med content på tværs af platforme og formater. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Indhentning og formidling af ratings og anmeldelser
- Udarbejdelse af produktbeskrivelser
- Skrive blogindlæg og inspirerende content
- Beskrive vinområder og regioner
- Bidrage til content på tværs af platforme
- Planlægning og produktion af content til sociale medier
- Ad hoc marketingopgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en stærk sans for sprog og formidling
- Er struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig
- Har interesse for vin (eller lyst til at blive klogere herpå)
- Trives i et miljø med tempo og forandring
- Har erfaring med content – gerne fra e-commerce eller medie
Derudover ser vi gerne, at du er nysgerrig og opsøgende, tager initiativ og bidrager aktivt med idéer, trives i et dynamisk arbejdsmiljø og samtidig har blik for både detaljen og helheden i vores brand. Der er eventuelt mulighed for en fastansættelse efter vikariatet.
Kontakt: Al henvendelse rettes til Mikkel Sønderkær på ms@philipsonwine.com
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi vil afholde samtaler løbende
Om Philipson Wine
Philipson Wine ApS blev grundlagt af Christian Philipson i 1987. Philipson Wine var innovativ fra starten, bl.a. ved at skære alle de fordyrende mellemled mellem vinproducent og kunde væk og starte postordresalg. I dag er Philipson Wine Danmarks førende online vinimportør med landsdækkende levering fra dag til dag. Philipson Wine er endvidere blevet kåret til Gazelle i Børsen seks år i træk, for virksomhedens hurtige vækst.