• Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 1295kr Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 1295kr
  • Alla priser är inklusive moms och svensk alkoholskatt
4.5
Behöver du hjälp? +4570226888

Spansk vin

Med næsten en million hektar vinmarker råder Spanien over verdens største areal beplantet med vinstokke. Mange kender landet for klassiske regioner som Rioja og Ribera del Duero, men vin fra Spanien er i dag langt mere end de velkendte navne. Nye og genopdagede områder som det højtbeliggende Madrid og det regnvåde Galicien blomstrer nu for alvor. Vores spanske vineventyr venter lige nedenfor!

Et vinland med enorm bredde og spansk personlighed

Spanien er et vinland, der kan det hele. Fra kraftfulde rødvine med dybde og varme til friske hvidvine med saltet mineralitet og sprødhed. Fælles for de bedste spanske vine er, at de er skabt med respekt for klima, druer og lokale traditioner.

Når du udforsker vin fra Spanien, oplever du tydeligt forskellen mellem regionerne. I Rioja og Ribera del Duero handler det om struktur, lagring og balance, mens områder tættere på kysten ofte leverer vine med friskhed og energi. Vil du starte med de røde klassikere, kan du gå på opdagelse i vores udvalg af spansk rødvin her.

Hvad hedder spansk vin?

Spansk vin kaldes ganske enkelt vino på spansk, men i praksis omtales vinene oftest efter deres oprindelse eller type. Mange forbinder spansk vin med regionsnavne som Rioja eller Ribera del Duero, mens andre kender vinene gennem druer, stilarter eller betegnelser som Cava for mousserende vin. Når man taler om spansk vin internationalt, dækker begrebet derfor både over landets klassiske vine og de mange moderne fortolkninger, der i dag gør Spanien til et af verdens mest alsidige vinlande.

Spansk vin i topform. Mere end bare klassikere

Den spanske vinverden har udviklet sig markant de seneste år. Store investeringer, dygtige vinproducenter og et nyt fokus på kvalitet har ændret billedet fuldstændigt. I dag finder du topkvalitet langt ud over de traditionelle områder, og mange regioner leverer vin i et prisleje, hvor kvaliteten overrasker positivt.

Det gælder blandt andet Ribera del Duero, hvor moderne fortolkninger har løftet niveauet markant. Du kan opleve området her: Ribera del Duero. Samtidig står Rioja fortsat stærkt som et pejlemærke for god spansk vin, og du finder både klassiske og nyere stilarter i vores udvalg fra Rioja.

Klimaet, der former spanske vine

Det tørre og solrige klima i store dele af Spanien giver vinstokkene hårde vilkår. Det regnfattige klima og varmen presser planterne til at give små druer med tyk skal, hvilket resulterer i vine med koncentration og intensitet. Det lave gennemsnitlige høstudbytte giver producenterne mulighed for at skabe vine med stor dybde, hvis druerne behandles med omhu.

De bedste spanske vinmagere arbejder i dag mere præcist end tidligere og vælger moderne lagringsmetoder, der bevarer frugt og friskhed frem for overdreven oxidation. Resultatet er spanske vine, der føles mere levende, rene og tidssvarende end nogensinde før.

Opdag de lettere sider af Spanien: fra bobler til rosé og dessertvin

Spanien er meget mere end rødvin. Rundt om de klassiske røde udtryk finder du en verden af lettere vine, som viser landets alsidighed og evne til at skabe vin til enhver anledning. Fra friske hvidvine og elegante bobler til sommerlige rosévine og søde specialiteter rummer Spanien noget for enhver smag.

  • Spansk hvidvin
    Friske, aromatiske og ofte præget af kølige kystnære områder. Spansk hvidvin byder på alt fra sprøde, mineralske vine til mere fyldige udgaver med rundhed og dybde.
     
  • Spansk mousserende vin
    Fine bobler med liv og elegance, der gør sig perfekt som aperitif eller til festlige øjeblikke. Her finder du mousserende vine, hvor friskhed og balance er i centrum.
     
  • Spansk rosévin
    Let, frugtig og indbydende. Spansk rosévin er oplagt til solrige dage, lette retter og afslappede stunder, hvor vinen skal være nem at nyde.
     
  • Spansk dessertvin
    Søde vine med varme, koncentration og masser af karakter. Perfekte til desserter, ost eller som et afrundende glas, når middagen går på hæld.

Find spansk vin hos Philipson Wine

Hos Philipson Wine udvælger vi spanske vine, der viser landets enorme spændvidde og kvalitet. Her finder du både de kendte regioner og de nye områder, der er ved at skrive sig ind i Spaniens vinhistorie. Uanset om du søger en kraftfuld rødvin, en frisk hvidvin eller blot vil gå på opdagelse i et af verdens mest alsidige vinlande, finder du din næste favorit blandt vores udvalg af spansk vin.

Spansk vin af topkvalitet

Den spanske vinindustri har været genstand for massive investeringer i det seneste årti. De dage er talte, hvor spansk topvin var synonym med Rioja med guldtråd eller lærredssæk om flasken. I dag finder man også topkvalitet i områder som Ribera del Duero, Priorat, Toro, La Mancha, Valencia, Zamora, Rias Baixas og Bierzo der skaber bemærkelsesværdige vine, endda i et ekstremt attraktivt prisleje.

Produktion af spansk vin

Det regnfattige klima, som råder over de fleste spanske vinområder, presser vinstokkene til at afgive små, tykskinnede druer. Landets gennemsnitlige høstudbytte ligger på under 25 hl/ha - til sammenligning kan de verdensberømte slotte i Médoc høste dobbelt så meget. Spanierne har al mulighed for at lave flotte, superkoncentrerede vine, men desværre er det ikke alle som byder druerne den behandling, de fortjener. Eksempelvis lagrer alt for mange producenter sin vin på gamle, nedslidte fade, som ikke kan undgå at resultere i triste, oxiderede vine.