Kunde inte läggas till i varukorgen
Du kan tyvärr inte beställa både ett Primeurvin och ett vanligt vin
Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
Burmester
Vinhusets historie
Burmester blev grundlagt i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, der i dag ejer 5 forskellige portvinshuse.
Ruby og Tawny
Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve, som dog for late bottled vintage og vintage snarere er violet, når vinene er unge.
Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Smagsmæssigt er portvin af tawny-typen karakteriseret ved tørrede nødder og frugt (svesker, rosiner, figen), marcipan, karamel, kaffe, chokolade og puddersukker, men med årene bliver aromaerne mere koncentrerede. Portvine af tawny-typen vinder ikke nævneværdigt ved flaskelagring og nydes bedst fra tappeåret og min. 10 år frem.
+ Läs mer