Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
Domaine Y. Clerget
Domaine Y Clerget blev genfødt da Thibaud Clerget tog over. I dag er det Benchmark Bourgogne.
Kort om Domaine Y. Clerget
Familien Clerget har været i Bourgogne siden 1268. Thibaud Clerget er den 28. generation af familien, der laver vine i Volnay og Pommard. Y. Clerget er en lille producent med kun 6 hektar vinmarker fordelt på de bedste 1. Cru marker i Volnay og Pommard samt nogle små parceller i Meursault og familiens perle, et lille plot på Grand Cru marken Clos de Vougeot.
Historien om Domaine Y Clerget
Thibaud Clerget arbejder ud fra den filosofi at jo mindre indblanding i vinifikationen, jo bedre vil vinen være. Stilmæssigt er Clerget's vine seriøse, elegante vine der tydeligt viser hver deres individuelle terroir karakter. Virkeligt vellavede vine der kræver nogle års lagring før deres potentiale kommer til fuldt udtryk.
Thibaud deler samme filosofi som vennerne Guillaume Boillot (Domaine Henri Boillot) og Charles Lachaux (Domaine Arnoux- Lachaux) om færre nye fade og mere "vendange entière". Thibaud har således indført at en del af druerne gæres som "vendange entiere" dvs. uden at man fjerner druestilken, hvilket giver vinene større struktur.
Misundelsesværdige markbesiddelser
Domænet ejer 6 hektar nøje udvalgte vinmarker i nogle af Volnays allerbedste 1. cru marker heriblandt Champans, Les Santenots og Caillerets. Desuden ejer Clerget familien en bid af den berømte Pommard 1. cru Rugiens samt af den legendariske Grand Cru mark Clos de Vougeot, og et mikroskopik plot i Meursault Les Chevalières.
Volnay kaldes ofte for Côte de Beaunes svar på Chambolle- Musigny og de to områder deler da også samme kalk-rige jordbund.
Master of Wine Remington Norman forklarer Volnay på en fantastisk måde i hans bog The Great Domaines of Burgundy:
"If the wines of Pommard sometimes seem like a truck-driver's interpretation of Pinot, then those of Volnay are a ballerina's."
Antonio Galoni, Vinous.com:
“The reborn Domaine Y. Clerget could very well turn out to be one of the great recent success stories in Burgundy… Readers should do whatever they can to taste these wines. Thibaud Clerget is just 28 and appears to have a brilliant career in front of him. Bravo!”