Chardonnay

En af grundene til den store popularitet skal helt klart findes i druens alsidighed, og der findes mange forskellige typer af vin, lavet på Chardonnay. Druen alsidighed spænder fra helt tør Champagne, til fed og fyldig oversøisk vin eller sprød og frisk Chablis.

I takt med at Chardonnay druen blev dyrket andre steder end oprindelseslandet Frankrig, har den vist, at det ikke kun er vinmagerens arbejde med druen der har indflydelse på resultatet af vinen, men også jordbund og klima har stor indflydelse.

Populariteten skyldes også, at Chardonnay er bag nogle af de mest eksklusive og sjældne hvidvine i verden, fra appellationer som Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet og Corton-Charlemagne.

Hvis du gerne vil blive klogere på den alsidige drue, kan du bare læse videre, og så vil vi forsøge at forklare alt, hvad der er værd at vide om Chardonnay.

Druen er en  “ikke aromatisk drue”, hvilket betyder at druen i sig selv hverken har specielt meget duft eller smag. Til gengæld kan den påvirkes af andre faktorer, såsom terroiret den dyrkes i, og måden den lagres på.

Druens alsidighed gør, at den dyrkes i mange forskellige regioner og klimaer over hele verden, og resultatet er mange unikke og forskellige fortolkninger af Chardonnay vine.

Områdets betydning

Stedet hvor druen dyrkes, har naturligvis en signifikant betydning for, hvordan druen tager sig ud. Og fordi druen kan dyrkes så mange forskellige steder, kan der være ganske stor forskel på resultatet.

Starter vi i Bourgogne, hvor druen oprinder fra, vil vinene ofte være friske og elegante. Dette er højborgen for finesse og elegance, og vokser stokkene i en jordbund med kalk, som ikke er unormalt i Bourgogne, kan vinene udvikle en næsten mineralsk karakter. Man vil ofte opleve noter af citrus og æbler, og eventuelt smør og nødder, hvis vinen har ligget på egetræsfade. Fylden og modenhed i frugten vil ofte også afhænge af årgangen, og hvor mange solskinstimer området har været velsignet med.

Bevæger vi os væk fra Frankrig, og hen imod varmere himmelstrøg, vil der være stor forskel på, hvordan druen ender med at tage sig ud. Generelt kan man sige, at jo mere varme og sol som druen udsættes for, jo mere fylde, fedme og eksotiske noter vil druen udvikle. Mango, fersken og banan er ikke uvante noter i oversøiske vine på Chardonnay, fra områder med høje temperaturer, som eksempelvis Californien, Sydamerika, Australien og Sydafrika.

Varmen resulterer også i et naturligt lavere niveau af syre, som giver friskhed, hvorfor druerne også kan få det for varmt, hvor den færdige vin næsten vil kunne smage lidt “kogt” eller “brændt”. Her benytter flere områder sig af højderne. Vokser vinstokkene oppe i højderne, vil temperaturen først og fremmest være lavere, men druerne vil også være udsat for mere vind, som køler druerne og er med til at bibeholde friskhed. I områder som Mendoza, i Argentina, kan druerne vokse i over 1500 meter og dermed skabe næsten perfekt harmoni mellem den modne og solrige frugt, og den nødvendige friskhed og syre.

Fadets betydning

Chardonnay lagres enten i ståltank eller på egetræsfad, og da druen er “ikke-aromatisk”’, får lagringen endnu større betydning for vinens endelige udtryk. Langt de fleste vine, lavet på Chardonnay, vil ligge på egetræsfade, frem for ståltank. Ståltank benyttes ofte til aromatiske druer, hvor man ønsker at bibeholde de aromatiske noter og friskheden. Egetræsfade komplimenterer vine på Chardonnay, med fylde, smør og ristede noter.

Lagrer vinen på egetræsfade, vil det give en mere fed, voluminøs og næsten smøragtig smag. Men der er selvfølgelig også forskel på fadets effekt, alt efter hvilken type egetræsfad der benyttes.

Først og fremmest er det forskellige ristningsgrader af træet, men selve egetræets oprindelses land - ofte Frankrig, USA eller Slavonien, har også betydning. Trods hyppige udmeldinger om det modsatte, vil en kraftig ristning af fadet betyde mindre udtræk fra fadet i vinen. Altså, jo kraftigere du rister fadet inden brug, jo mindre fad vil kunne fornemmes i vinen. Her er det naturligvis vigtigt at huske, at størrelsen på fadet, samt lagringsperioden, også har afgørende betydning.

Som tommelfingerregel vil de amerikanske fade give en mere udtalt note af vanilje, og endda kokos, end de franske fade. Den karakteristiske note af vanilje kommer fra et naturligt stof i egetræet som hedder vanillin.

Lagres vinen i en ståltank, vil du opleve en mere frisk og aromatisk vin, da vine på ståltank også ofte lagrer ved lave temperaturer. Dette bevarer den naturlige friskhed og aromatik i vinen. Af denne grund er det ofte aromatiske druer som Riesling og Sauvignon Blanc der lagres på ståltank.

Derfor er valget af fad også en beslutning om, hvor meget man vil lade de forskellige karakteristika fra de forskellige terroirs komme til udtryk i den endelige vin.

Frankrig

Frankrig er Chardonnay-land nummer ét. Det kan der ikke være nogen diskussion om. Men selv i Frankrig, kan der være stor forskel på vinens udtryk. Du kan finde druen som hovedkomponent i Champagne, eller i den helt friske og mineralske Chablis. Samtidig finder du de mest berømte hvidvine i verden, når du smutter forbi Bourgogne. Selvom Frankrig mest er kendt for sine tørre og mineralske Chardonnay vine vil du også kunne finde varianter med mere varme og moden frugt, når du besøger de varmere områder af landet.

Hos Philipson Wine tilbyder vi Chardonnay fra nogle af verdens bedste producenter, Henri Boillot, Domaine De La Vougeraie, Bret Brothers og Blain Gagnard, for blot at nævne nogle topproducenter fra vores brede sortiment.

Californien

Californien er primært kendt for deres fede, fadlagrede Chardonnay hvidvine. En stil de nærmest selv har skabt. Men efterhånden som årene er gået, kan man finde flere og flere Chardonnay vine fra Californien, som er lavet uden brug af fad, og med mere fokus på frugt og friskhed.

Blandt Californiens bedste producenter findes DeLoach, der er indbegrebet af burgundisk elegance i Californien, og har direkte rødder til Domaine de la Vougeraie. En anden elite producent er den prisbelønnede winemaker Paul Hobbs der omtales som “Steve Jobs of Wine” grundet sine enestående evne til at forstå terroir og mikroklima. Resultat er gudsbenådet Chardonnay vine som enhver vinelsker skal unde sig selv.

Argentina

I Argentina vil du oftest finde Chardonnay hvidvin, hvor de tropiske frugter skinner igennem. Samtidig har man i det sydamerikanske land nogle ganske højt beliggende vinmarker, som giver nogle ganske karakteristiske vine.

Højden giver nemlig druerne muligheden for at modne, samtidig med at de bevarer masser af friskhed. Det giver muligheden for udgaver af Chardonnay, hvor de tropiske frugter bliver kombineret med masser af frisk syre. En perfekt balance mellem fylde og friskhed.

Et fremragende eksempel på denne stil er El Enemigos topanmeldte Chardonnay,vine der har begejstret mange internationale anmeldere og blandt andet er belønnet med 98P af James Suckling, og i 2019 blev vinen nummer 6 på listen over Argentinas bedste vine.

Catena tilhører eliten af vinproducenter og er uden tvivl Argentinas bedste producent, som flere gange har fået 100P for sine vine, og Catenas Chardonnay vine er noget som skal opleves.

Bodega Chacra vandt i 2020 prisen for bedste vin, og er pionér inden for biodynamisk vin, og har siden 2017 lavet topklasse vine med kult-producenten Guy Roulot fra Meursault.

Sydafrika

Sydafrikas varme og maritime klima gør det nærmest umuligt ikke at lave god, klassisk Chardonnay hvidvin. Det fantastiske klima giver masser af god vin, som bare venter på at blive drukket.

Newton Johnson Family Vineyards fremstiller nogle af Sydafrikas bedste Chardonnay vine, der er kendetegnet for sine elegante noter af hvide blomster og eksotisk frugt.

Mullineux er indbegrebet af kvalitet og blev de første i Sydafrika til at modtage 100P,.

Som med alt andet hvidvin, skal Chardonnay serveres afkølet. Hvis vinen er for varm, vil alkoholen træde for meget frem, og smags indtrykkene vil mudre sammen. Hvis den serveres for kold, vil smag og aroma nærmest forsvinde fuldkommen.

Den ideelle serveringstemperatur for Chardonnay ligger på omkring 12-13 grader, hvilket du kan opnå  hvis du lægger vinen  i køleskabet cirka to timer inden servering, eller hvis den står 30-40 minutter i en isspand.

Typen af Chardonnay kan også spille en afgørende rolle for serveringstemperaturen. En frisk og mineralsk Chablis kan sagtens serveres ned til en 8-10 grader, hvor en fed og cremet amerikansk Chardonnay skal have lidt mere temperatur, og som skrevet tidligere op på en 12-13 grader.

Hvis du ikke får drukket hele flasken på én gang, kan du sætte den tilbage i køleskabet med prop på, men vær opmærksom på at vinen normalt bør drikkes færdig indenfor 2-4 dage. Ellers vil vinen begynde at oxidere.

Chardonnay, er som allerede nævnt, en utrolig alsidig drue, og kan derfor også benyttes til meget forskellig mad, alt afhængig af hvilken type Chardonnay det er.  

De lette varianter, som ikke har fået for meget egefad, som eksempelvis Chablis, er et glimrende valg til delikate skaldyrsretter som fjordrejer og hvid fisk, eller friske oste. Friske salater, grønne og hvide asparges, eller blot et afkølet glas på terrassen er også oplagte ledsagere. Chardonnay passer til det meste. vil du læse mere om forskellige typer take out mad, hvor Chardonnay fra Philipson Wine vil passe perfekt til kan du læse dette blogindlæg om take away mad i København.

Sidder du med en en fyldig og cremet Chardonnay, som har fået meget fad lagring, kan du med fordel kombinere vinen med fyldigere retter. Fisk som er stegt i smør eller grillet, eller blot serveret med mayonnaise, spiller perfekt sammen med de smørrede og ristede noter fra fadet i Chardonnay’en. Skaldyr med naturlig sødme som kammuslinger, jomfruhummer, hummer, samt fed fisk som laks, er også helt ideelle ledsagere.

Mulighederne er mange, men et godt princip er, at fylde i retten skal harmonere med fylde i vinen. En fed, fadlagret og smørret oversøisk Chardonnay ville nok overdøve en mager dampet hvid fisk med urter - ligesom en spinkel og mineralsk Chablis nok ville forsvinde i en ret med eksempelvis grillet hummer med aioli.