Dansk Vin

Den danske vinproduktion kan spores tilbage til 1200-tallet. Det var typisk munke der varetog vinproduktionen og gårdene, og vin var en daglig drik, som blev konsumeret i stor stil. Springer vi frem til 1950'erne, introduceres den "moderne" dansker til international vin fra bl.a. charterferier til Spanien og Italien, og efterspørgslen på vin var nu en realitet.

Man skal dog ikke bladre langt tilbage i historiebogen for at finde første kapitel af moderne Dansk Vinproduktion. Faktisk skal man officielt tilbage til d. 1. august 2000, hvor EU godkendte kommerciel produktion af vin i Danmark, med betegnelsen "Dansk Bordvin", som kunne blive påført etiketten. Denne godkendelse kom med en kvote på 99 hektar godkendt vindyrkningsareal. Betegnelsen "Bordvin" var dog meget bred, og gav ikke mulighed for at benævne hverken druesort eller årgang på flasken.

Året før, i 1999, blev Danmarks første vingård etableret - Dansk Vincenter i Avedøre. Siden er det gået stærkt, og i dag er der etableret omkring 100 erhvervsmæssige vingårde, og 1000 hobbyvinavlere. Flere af disse producenter er tilknyttet Foreningen Dansk Vin, som blev stiftet tilbage i 1993.

 

Danmark kan opdeles i 4 kategorier, i følge EU's klassifikationssystem:
 

• Vin (anonym og tidligere kendt som "Bordvin") - Denne type vin må ikke mærkes med hverken druesort eller årgang. Man må ikke udtrykke en given kvalitet. Betegnelsen er velkendt i andre lande, så som England (Varietal wine) og Frankrig (Vin de France).

• Vin der må mærkes med druesort og årgang, men som ikke er omfattet af en beskyttet betegnelse

• BGB (Vin med beskyttet geografisk betegnelse) - Danmark er opdelt i 4 vinregioner, og betegnelsen er kendt i andre lande, som Frankrig (IGP)

1. Jylland 
2. Fyn 
3. Sjælland
4. Bornholm

• BOB (Beskyttet oprindelsesbetegnelse) - Området omkring byen Dons, nord for Kolding, nåede i 2018 denne klassificering. Disse områder kan sammenlignes med Bordeaux, Toscana eller Champagne. Siden 2018 har Skærsøgaard Vin, som de eneste i Danmark, opnået det højeste klassifikation, BOB, til deres mousserende vine.

For at en vinbonde kan opnå en af ovenstående klassificeringer, skal vedkommende igennem en omfattende proces via Fødevarestyrelsen, som kort er beskrevet nedenfor:

1. Udarbejdelse af en varespecifikation som skal sendes til Fødevarestyrelsen
2. Myndighederne gennemgår ansøgningen og vurderer om betingelserne er opfyldt
3. Myndighederne vurderer eventuelle indsigelser mod registrering - Hvis der ikke er nogen relevante indsigelser videresendes ansøgningen til EU-Kommissionen
4. Ansøgningen godkendes, hvis Kommissionen ikke modtager indsigelser
5. Hvis Kommissionen modtager indsigelser, skal disse vurderes
6. Kommissionen afviser eller godkender den endelige ansøgning

Her er et hurtigt overblik over udvalgte vigtige druer i Danmark:

• Solaris: Nok den vigtigste grønne drue i Danmark, som er en moderne krydsning mellem Muskat Ottonel og Merzling, fra 1975 i Freiburg - som også er druens synonym. Druen trives godt i køligt og fugtigt klima. Den modner meget tidligt og er modstandsdygtig overfor svamp og andre sygdomme. Druen har moderat syre og er frugtig og aromatisk, med gode udbytter.

• Rondo: En nyere rødvinsdrue og Danmarks mest plantede druesort. Rondo stammer fra Tyskland og er en krydsning af Sankt Laurant og Zayra Severa. Den er først blevet kommercielt dyrket fra slutningen af 90'erne. Druen giver høje udbytter, modner tidligt og er modstandsdygtig mod sygdomme, hvorfor den trives godt i Norden. Druen er også særlig udbredt i England. Rondo er karakteriseret ved høj syre og mørke bær og fadlagres ofte.

• Souvignier Gris (Grøn): Dette er en nyere hvidvinsdrue, skabt af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freibrug i 1983, og er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og Bronner. Druen er særlig modstandsdygtig mod svampesygdomme, og regnes derfor som en nyere PiWi-sort (Pilzwiderstandsfähige). Druen er frisk og aromatisk, med en del syre, og kan minde om Sauvignon Blanc, dog ikke med helt aromatiske udtryk. Souvignier Gris modner sent og giver høje udbytter, og med sin tykke skal udvikler den et rødligt skær. Druen er særligt udbredt i Steiermark. 

• Cabernet Cortis: Denne drue er også skabt af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freiburg, i 1982, og er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og Solaris. Druen er udviklet med fokus på resistens overfor sygdomme, og har en tyk skal, med et højt tannisk niveau og et let urtet præg -  i stil med Cabernet Sauvignon. Cabernet Cortis var i 10'erne plantet en del i Danmark, med øje for produktion af rødvin. Man erferede dog, at det var svært at opnå fuld modenhed, og tanninerne var derfor meget fremtræden og lidt grønne og harske. I dag ses druen primært til produktion af rosé, hvor den giver pragtfulde og fyldige vine.

• Leon Millot: Dette er en "gammel" hybrid som kan spores tilbage til 1800-tallet i Alsace, hvor den blev skabt af franskmanden E. Kuhlmann. Det er en lille drue som siger tæt i små klaser og kan give meget store udbytter i gode årgange. Druen modner sent, og dette kan betyde umodne druer i klaserne. Leon Millot har et naturligt højt indhold af syre. Den giver mørke vine og kan med fordel blandes med grønne druer. Som nævnt ved tidligere druer, er denne drue også særlig resistent overfor vinsygdomme, så som meldug, gråskimmel og vinskimmel. Naturlig resistens hos druer giver oplagte muligheder for økologisk og biodynamisk drift, da man ikke behøver at sprøjte med kemikalier. 

Skærsøgaard Vin er den første autoriserede danske vingård, beliggende i byen Dons ved Kolding. De mousserende vine fra Skærsøgaard "DONS", er de første og eneste i Danmark med den højeste klassificering BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), som de modtog i 2018. DONS er EU's nordligste, og Danmarks eneste vinområde (appellation).

De første stokke blev plantet af Sven Moesgaard tilbage i 1999. 2001 var første årgang af vin, og næsten hvert år siden, har vingården kunne præsentere 5 forskellige vintyper; 

1. Rødvin
2. Hvidvin
3. Rosé
4. Mousserende
5. Dessert (Sød)

Fra 2006 har druerne været mærket med klassificeringen BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse.

2021 rådes der over ca. 8 hektar vinmarker med ca. 25.000 vinstokke. Stokkene gror på lette sydvendte skråninger, med en jordbund bestående primært af sand.
 

Udmærkelser

• "Årets Vinbonde" i 2005, 2008, 2009, 2013, 2015 og 2016
• Guld & Sølv ved PIWI International 
• 5/5 Vinavisen
• +90P i Vinbladet

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af vine fra Skærsøgaard her.

 

Hos Povl og Lise Barfod - tidligere arkitekter - siger de selv at byggemøderne er skiftet ud med jord under neglene. Her er tale om koldklimavin fra Røsnæs. Vinene er økologisk certificeret og dyrkes også efter biodynamiske principper. Winemakeren hedder Heinrich Hartl III, og er en velkendt kvalitetsproducent fra Østrig, som er hyret ind for at bistå vinproduktionen. 

Alt plantearbejde foregår manuelt og druerne håndplukkes. Klimaet på Røsnæs er mildt og tørt med et kystnært klima som reducerer risikoen for nattefrost. Det kuperede landskab på Røsnæs er rig på kalk, med sydvendte skråninger som giver optimal soleksponering. 

Der dyrker primært Solaris, Souvignier Gris og Cabernet Cantor, fordelt på 4,5 hektar, og der laves udelukkende hvidvin og rosé, samt et mikrosalg af Hartl's egne vine fra Østrig.

Vinene kan beskrives som terroir-vine. De er friske, mineralske, rene og udtrykker jordbunden og det klima som de vokser i. 

Udmærkelser

• Guld & Sølv ved PIWI International 
• Guld og Sølv ved International Organic Wine Awards

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af vine fra Barfod Vin her.
 

Historien om Frederiksdal Gods strækker sig tilbage til 1756. Beliggende på den syd vestligste spids af Lolland, i 4912 Harpelunde, er denne prægtige ejendom omgiver af den skønneste natur med udsyn over Langelandsbæltet.

Godset har været i Krabbes eje i tre generationer og drives i dag af Harald Krabbe, som også ejer Frederiksdal Kirsebærvin.

Selve kirsebæreventyret tog sin begyndelse i 2006 ved en tilfældighed. Harald Krabbe havde kirsebærtræerne, journalisten Morten Brink Iwersen havde lidenskaben for vin, og kokken Jan Friis Mikkelsen havde passionen for råvarer af bedste kvalitet. Sammen har de nyfortolket kirsebærvin og løftet kvaliteten til et hidtil uset kvalitetsniveau. Som de eneste i verden, producerer de kirsebærvin efter vinøse principper med vildgær og lagring på egetræsfade.

Frederiksdal råder over et bredt og spændende sortiment, som omfatter:

• Kirsebærsaft
• Kirsebærvin
• Rød mousserende vin
• Hedvin
• Vermouth
• Likør
• Sprit

Udmærkelser

• Guld og Sølv ved Frankfurt International Wine Trophy
• Guld & 98P ved International Food Contest
• 6 Stjerner AltOmVin
• 6 Stjerner Gastromand
• 6 Stjerner Nordjyske Stifttidende
• 6 Stjerner Fyns Stifttidende
• 5/5 Vinavisen

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af vine fra Frederiksdal Kirsebærvin her.
 

Global opvarmning er et utrolig omdiskuteret emne internationalt, særligt i politiske sammenhænge. Dette emne splitter bordet i to, når debatten går i gang. I vinens verden virker det dog som om, at næsten alle er enige om, at global opvarmning eksisterer.

Vinbønder fra hele verden beretter om varmere vejr, højere max-temperaturer og mere ekstremt vejr. Dette skaber en eksistentiel trussel mod de traditionelle vinområder. For høje temperaturer og mangel på regn giver tørke og vinplanterne kan simpelthen få stress. Dette kan ødelægge høsten og bonden kan ende med druer som virker "kogte og brændte".

Ligeledes går den internationale trend i mod vine med mere friskhed, ekspressivitet og lavere alkohol. Dette ses typisk i form af mindre fadbrug og tidligere høst hos producenterne. 

Historisk har Danmarks klima været for koldt og vådt til, at der har kunne blive dyrket kvalitetsvin af bemærkelsesværdig karakter. Siden 90'erne er der dog dukket kvalitetsproducenter op i Danmark, og her berettes der ligeledes om varmere somre og makstemperaturer. Disse klimatiske ændringer er absolut til de danske vinbønders fordel, som fortsat kæmper med manglende modenhed i kolde årgange.

En rapport fra miljøorganisationen Conservation International viser, at Danmark kan blive et optimalt klimatisk vinland i 2050. Dette skyldes at klimazonerne flytter nordpå og der generelt bliver varmere. Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agro-økologi ved Århus Universitet er enig med rapporten. Han mener at forudsætningerne for at dyrke vin i Danmark i 2050, kan sammenlignes med Alsace i dag - klimatisk set.

Man må derfor konkludere at fremtiden er lys for dansk vin, og der går flere beretninger om vinproducenter fra flere dele af Europa, som har været på besøg i Danmark og smugkigget på vingårde.

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af vine fra Danmark her.