• Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 825kr Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 825kr
  • Alla priser är inklusive moms och svensk alkoholskatt
4.5
Behöver du hjälp? +4570226888

Shiraz/Syrah

Syrah eller Shiraz? Kært barn har mange navne. To forskellige navne – samme kraftfulde drue. Den mørke, krydrede og kraftfulde vin er en favorit blandt rødvinselskere verden over. Men hvad er egentlig forskellen på Syrah og Shiraz? Hvor kommer druen fra, og hvilke madretter passer den bedst til? I denne artikel dykker vi ned i historien, geografien og smagen bag én af verdens mest karakterfulde rødvinsdruer – og giver dig inspiration til både glasvalg og gode tilbud.

Shiraz og Syrah

Forskellen mellem Syrah og Shiraz ligger primært i hvor den dyrkes og traditioner i navngivningen. Når vinen kaldes Syrah, er det typisk en reference til den klassiske franske, elegant og struktureret strukturerede stil.
Syrah har franske højborg i Rhône, hvor den laver kraftfulde vine i syd, og oftere lidt køligere og mere strukturerede vine i nord.
Når den samme drue kaldes Shiraz, er det som regel en indikation på en mere frugtrig og kraftfuld stil, da den ofte vil være dyrket oversøisk i lande med mere sol – her skal særligt Australien fremhæves som referenceland for druen.

Syrah/Shiraz dyrkes dog i hele verden; USA, Chile, Sydafrika, New Zealand og mange flere.

Samspil med Grenache og Cabernet Sauvignon

Syrah er ikke kun stærk alene – den indgår også i nogle af verdens mest berømte blends. I Sydfrankrig kombineres den ofte med Grenache og Mourvèdre i det klassiske GSM-blend, der balancerer Syrahs struktur med Grenaches frugt og Mourvèdres krydderi.

I Australien og andre nye vinlande ser man desuden blends af Shiraz og Cabernet Sauvignon – en kombination der forener Shiraz’ varme frugt med Cabernet’ens tanniner og struktur. Resultatet er en kraftfuld vin med stor dybde og kompleksitet.

Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Rouge Guigal

En by i Iran – oprindelsen af druen?

Navnet Shiraz leder tankerne hen på byen Shiraz i Iran – en historisk by kendt for poesi, roser og, ifølge nogle teorier, vinproduktion i oldtiden.
Nogle mener, at druen Syrah stammer herfra, men moderne DNA-forskning viser, at Syrah i virkeligheden opstod i det sydøstlige Frankrig – som en krydsning mellem to lokale druer: Dureza og Mondeuse Blanche.

Selvom der altså ikke er en direkte genetisk forbindelse mellem druen og byen Shiraz, har navnet hængt ved – og givet den australske Shiraz sin karakteristiske identitet.

Det perfekte glas til Shiraz

Når du serverer Shiraz eller Syrah, fortjener den et glas, der kan fremhæve vinens kraft og kompleksitet. Gå efter et rødvinsglas med stor bowle, som tillader vinen at ilte og udvikle sine mange nuancer.

Vi anbefaler Bordeaux-glasset fra Spiegelau’s smukke Definition serie, der perfekt favner både Bordeaux & Syrah.

Mad og Shiraz/Syrah

Shiraz og Syrah er fremragende madvine – især til retter, der matcher vinens intensitet og krydrede profil. Her er nogle oplagte kombinationer:

  • Grillet oksekød eller lam med rosmarin, peber og hvidløg
  • Langtidsbraiserede retter som boeuf bourguignon eller lammeskank
  • Krydret vildt, and eller hjort
  • BBQ og spareribs med sødmefuld glaze
  • Tomatbaserede retter som en rig ragu eller bolognese kan også fungere rigtig godt med Syrah

Tilbud på Shiraz og Syrah

Hos Philipson Wine finder du et bredt og spændende udvalg af kvalitetvine lavet på Shiraz/Syrah – fra klassiske Rhône-vine til australske kraftværker og spændende blends.
Find alle vores spændende Syrah på tilbud på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsmail for ikke at gå glip af fantastiske tilbud.

 

Shiraz og Syrah er mere end bare navne – det er en rejse gennem stil, klima og vinmagerkunst. Hos Philipson Wine hylder vi druens mangfoldighed og tilbyder nøje udvalgte flasker til både nysgerrige og passionerede vinelskere.

Relaterade artiklar