Kunde inte läggas till i varukorgen
Du kan tyvärr inte beställa både ett Primeurvin och ett vanligt vin
Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
Välkommen
Kom ihåg att du ska vara 20 år för att köpa alkohol på PhilipsonWine.com
Är du över 20 år?
Bodega Las Virtudes
Bodega Las Virtudes laver økologiske og bæredygtige vine til fordelagtige priser.
Kort om Bodega Las Virtudes
Bodega Las Virtudes er en spansk producent, og har siden starten udviklet sig og fokuserer i større og større grad på bæredygtighed og økologi. Som del af et kooperativ, som de selv var med til at grundlægge, The Villena Cooperative, gør hver producent deres bedste for at opnå en 100% økologisk produktion indenfor de kommende år.


Vinhusets historie
Bodega Las Virtudes har siden 1972 produceret vin som del af kooperativet The Villena Cooperative. Siden starten, har der været stort fokus på kvalitet. I 90’erne ansatte man ønologerne José Francisco Torró og Juan Huert og foretog hermed en omfattende investeringsplan i form af udvikling af nye metoder mm. I dag er det ønologen Araceli Martínez, der er ansvarlig for udvikling og har været med til at installerer nye vinfremstillingsfaciliteter, udelukkende lavet af rustfrit stål, kølekapacitet til at kontrollere gærings - og opbevaringstemperaturer, hvilket yderligere garanterer høj kvalitetskontrol.
+ Läs mer
Monastrell – en dyrebar perle
Las Virtudes er placeret i Vinalopó-korridoren: en unik geografisk enklave, hvor bjergene hindrer havets indflydelse, med en gennemsnitlig højde på over 500 meter, hvilket danner et kontinentalt klima, hvor temperaturforskellen på nat og dag er stor. Med i alt 995 hektarer vinmarker, med hovedsagelig kalkstens- og lerholdig jord, dyrkes udelukkende de oprindelige sorter, der er tilpasset det forholdsvise barske klima med tørke og kølige nætter. Dette terroir producerer kraftfulde vine af høj kvalitet. Monastrell-sorten er den dyrebare perle i Las Virtudes vinproduktion. En sort, som man siden 1972 har dyrket med stor passion. Alicantes tørre bjerglandskab er det perfekte terroir for Monestrell-druen, som gennem flere hundrede år, har produceret fantastiske vine. Las Virtudes dyrker også Sauvignon Blanc, Muscat, Petit Verdot, Pinot Noir, Syrah og Cabernet med stor succes, både som enkeltsorts- og blandede vine.
+ Läs mer


Bæredygtighed
Ved hjælp af den avancerede teknologi indenfor produktionen, har man kunnet satse på økologi og bæredygtighed og Las Virtudes producerer i dag en hel del økologiske vine og har som mål, at omdanne hele deres produktion til økologisk indenfor de kommende år.