• Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 1295kr Snabba leveranser direkt hem till dörren | Fri frakt från 1295kr
  • Alla priser är inklusive moms och svensk alkoholskatt
4.5
Behöver du hjälp? +4570226888

Champagne Marius Selosse

Marius Selosse er en lille hypet ”grower-producer” ejet af Jérôme Selosse, fætter til selveste Jacques Selosse.

Kort om Marius Selosse

Marius Selosse er en lille ”grower-producer” ejet af Jérôme Selosse, fætter til Jacques Selosse, og opkaldt efter en tidligere generation af familien. Vingården ligger i Avize i Côte des Blancs, hvor familien har dyrket vin i Champagne gennem flere generationer. Vinene er 100 % Chardonnay, næsten udelukkende fra Grand Cru-marker med +75 år gamle vinstokke. Marius Selosse arbejder ud fra en terroirfokuseret filosofi med bæredygtigt markarbejde, parcelopdeling og nådesløs selektering af druer – både i mark og kælder.

Champagne Marius Selosse
Champagne Marius Selosse

Selosse-navnet

Selosse-navnet er uløseligt forbundet med udviklingen af moderne grower-champagne. Jérôme Selosse, som står bag projektet, er en del af samme familie som Jacques Selosse, en af Champagnes mest indflydelsesrige producenter. Den familiære relation og den fælles opvækst i Avize har haft stor betydning for filosofien bag vinene, hvor fokus ligger på terroir, parcelselektion og en håndværksmæssig tilgang til både markarbejde og vinifikation.

+ Läs mer

I marken

Vinmarkerne består i høj grad af +75 år gamle vinstokke af Chardonnay. De gamle stokke giver naturligt lave udbytter og druer med høj koncentration og kompleksitet. Jordbunden i Avize domineres af kalk og kridt, som fungerer som et naturligt vandreservoir og giver fremragende dræning og struktur i vinen. Markarbejdet udføres med fokus på bæredygtighed og biodiversitet, og udbytterne holdes lave gennem nådesløs selektering.

+ Läs mer
Champagne Marius Selosse
Champagne Marius Selosse

I kælderen

I kælderen vinificeres vinene med skånsom presning, gæring i både rustfri stål og ældre egetræsfade samt lang flaskelagring. Resultatet er vine med utrolig friskhed, kompleksitet, mineralitet og fokus – rendyrket terroirvin! Desværre er vores årlige allokation forsvindende lille, da der laves under 1.000 flasker årligt af flere af vinene.

Der arbejdes med en lav-intervention, hvor målet er at bevare druernes og terroirets udtryk. Druerne presses nænsomt, hvorefter basisvinene gærer i både rustfri ståltanke og ældre egetræsfade. Efter assemblage gennemgår vinene andengæring med forlænget flaskelagring i kælderen før frigivelse. Der tilsættes ingen dosage, så vinene bevares så rene og terroirdrevne som muligt, med en knastør, rank, ren og frisk stil med utrolig kompleksitet.

+ Läs mer