Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
Pinot Noir rött vin
Pinot Noir-druvan är synonymt med toppkvalitet. Den förföriska druvan förknippas med de stora röda vinerna från Bourgogne, och anses vara en av världens bästa druvsorter som kan ge extraordinära resultat, och ligger bakom några av världens bästa och dyraste viner. Dessutom är Pinot Noir också ryggraden i många champagner.
Redigera kommentar
Hvad er Pinot Noir?
Pinot Noir druen er synonym med topkvalitet. Den forførende drue associeres med de helt store rødvine fra Bourgogne, og betragtes som en af verdens bedste druesorter, der kan give ekstraordinære resultater. Derudover er Pinot Noir også rygraden i mange Champagne vine.
Tilbage i år 1987 startede Philipson Wine med at importere Pinot Noir vine fra Bourgogne. Vores mere end 30 års vellykkede samarbejde med de største og mest eftertragtede vinproducenter i verden har givet og mulighed for at sælge vine med høj efterspørgsel. Derfor kan du helt ekstraordinært købe vine fra Domaine Fourrier og Frédéric Esmonin i Gevrey-Chambertin og Domaine Henri Boillot, for blot at nævne nogle stykker. Vores mange års relationer til disse producenter betyder, at vi er leveringsdygtige med gode Pinot Noir tilbud.
Se hele vores udvalg af vin
Hvad smager Pinot Noir af?
Som alt andet vin, afhænger smagen selvfølgelig af flere forskellige faktorer. Der kan være forskel i smagen alt afhængig, hvor druen er høstet og de vejrforhold, druen er dyrket under. Mange mener, at pinot noir har en meget sart og let smag, men vinen er er dog ikke blevet populær af ingenting. Pinot Noir vinen har typisk smage af skovbær, kirsebær, jordbær, solbær, brombær og bommer.
Find din yndling-variant af Pinot Noir vin
Hos Philipson Wine kan du finde et stort udvalg af Pinot Noir vin fra forskellige områder og lande. Du kan derfor gå på opdagelse her på siden og finde en Pinot Noir vin (eller flere), som passer til dig. Hvis du gerne vil have mere viden om de forskellige vine, kan du læse mere om dem, inde på de deres produkt-sider. Her kan du blandt andet læse om vinenes oprindelse, aromaer og hvilken mad, de går specielt godt til.
Pinot noir druen i andre vine
Pinot noir druen benyttes ikke kun til at lave de ekstremt populære rødvine, men benyttes faktisk også i andre kendte vine og champagner. Derfor er pinot druen altså utrolig alsidig. Den benyttes for eksempel i den verdenskendte champagne Dom Perignon, og ellers benyttes den også i mange franske rosé-vine.
Hos Philipson Wine er der altid gratis fragt og 100% tilfredshedsgaranti, og vi glæder os til at sende din ordre afsted.
Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, er du mere end velkommen til at ringe på +45 70 22 68 88
Dyrkning af Pinot Noir
Pinot Noir er vanskelig at dyrke og fremstille. Den betragtes således som en skrøbelig druesort. Den er ofte høj på syre, og med et moderat indhold af tannin. Druen trives bedst i et køligt klima på en jordbund med indhold af kalk og limsten.
Bourgogne har optimale forhold for dyrkning af Pinot Noir
Højborgen for dyrkning af Pinot Noir vin er Bourgogne, hvor der også eksisterer et godt klima og en jordbund, som passer til druen.
I Bourgogne kan Pinot Noir således give fantastiske resultater på vinmarkerne. Druens skal er tynd, og modsat andre druesorter, kommer Pinot Noirs farve og tannin fra skindet. Da høstudbyttet af Pinot Noir druer ikke er særlig stort, er Pinot Noir-vinene ofte dyre.
Da Pinot Noir er en meget sart og let druesort, betyder dette, at den er ekstremt følsom over for sin klima- og dyrkningsforhold. Det vil sige, at druen ikke kan dyrkes i varme områder eller lande. Altså har Spanien, Argentina og Sydafrika ikke mulighed for at dyrke druen, da de varme forhold simpelthen vil ødelægge smagsnuancerne.
Til trods for druens skrøbelige natur, bliver der også dyrket Pinot Noir ude for Frankrigs grænser. Som regel dyrkes den i klimaer med lidt køligere vækstsæsoner, som minder om klimaet i fødeegnen, Bourgogne. Hvis der er for varmt, risikerer man nemlig at ‘koge’ de fine og delikate smagsnuancer væk.
Vindyrkerne i de varme oversøiske lande, har således måtte finde områder, hvor der kommer nedkøling fra luft og hav. Eksempelvis minder Oregons klima utroligt meget om det man finder i Bourgogne, og i et land som New Zealand kan dyrke druen i nærmest alle dets vinområder.
Pinot Noir til maden
Når det kommer til mad, er Pinot Noir utrolig alsidig og tilgivende drue at have med at gøre. Den passer ind i nærmest alle kulinariske hjørner. Det lave niveau af tanniner og lyse frugt kan fint favne de salte elementer fra det spanske tapas køkken, eller de krydrede og stærke elementer fra asien.
Syren matches fint med tomatbaserede retter, og i retter med meget fedt, fungerer syren næsten som et rensende element for ganen. Med alder er det et ideelt match til svampe, og kan sagtens gå til oste.
Hvis du vil have den bedste smagsoplevelse, bør du nyde din Pinot Noir i et stort, klokkeformet glas, som kan samle alle de fantastiske aromaer.
Der findes nærmest en Pinot Noir-vin til enhvert måltid, hvilket er den perfekte undskyldning for alle verdens elskere af denne fantastiske drue. Vil du vide mere om, hvilken mad Pinot Noir går godt til, så læs vores guide om den noble Pinot Noir Drue.
Pinot Noir er en unik drueoplevelse
Vine lavet på Pinot Noir kan fremstå i mange forskellige former, afhængig af sin geografiske oprindelse og fremstillingsmetode. Kombinationen af elegant frugt, svag farve og blid tanninstruktur er ofte en fællesnævner for vinene.
Pinot Noir har en fremragende bouquet og smags-rigdom, hvor skovbund, bærsødme fra røde bær og lette animalske noter, er de typiske smagsnuancer, som med alderen kan ændre sig til noget mere svampet og komplekst.
Den ædle drue har været med til at skabe Bourgognes ry som værende en af verdens bedste rødvins-områder. Dette har medført at Bourgogne Pinot Noir er blandt de dyreste og mest eftertragtede rødvine i verden. Der er derfor ikke noget at sige til, at Pinot Noir er en yndling blandt mange vinkendere.
Hvad minder om pinot noir
Det er som nævnt, de lande med lidt køligere luftlag, som har mulighed for at dyrke pinot noir druen. Dog er selve navnet “pinot noir” den franske udgave af vinen. Hvis man søger en vin med samme lette noter, som pinot noir vinen, kan man derfor ty til spätburgunder druen, som er identisk til pinot noir druen.
En af de tre stamfædre - En gammel og stolt drue
Pinot Noir er en af de ældste vindruer, som er overlevet til den dag i dag. Efter sigende, er den helt op til 2000 år gammel. For at få en fornemmelse for, hvor gammelt det er i vinverden, er Cabernet Sauvignon (verdens mest dyrkede druesort) kun et par hundrede år gammel.
Den anses også for at være en af de tre ‘stamfædre’ til de vindruer vi har i dag. De andre er den næsten uddøde Gouais Blanc og Savagnin.
Pinot Noir menes også at være forfader til Chardonnay, Syrah, og Gamay-druerne.