• Snabba leveranser direkt hem till dörren | Frakt 99kr Snabba leveranser direkt hem till dörren | Frakt 99kr
  • Alla priser är inklusive moms och svensk alkoholskatt
4.5
Behöver du hjälp? +4570226888

Vin fra Prosecco

Boblende, forfriskende og fuld af charme – Prosecco er en sand fornøjelse for ganen. Hos Philipson Wine finder du et bredt udvalg af den mousserende italienske vin, fremstillet af nøje udvalgte producenter. Find den perfekte Prosecco til enhver lejlighed her på siden.

Hvad kendetegner Prosecco?

Prosecco er en mousserende vin, der betragtes som Italiens svar på Champagne. Den har spillet en afgørende rolle i at popularisere mousserende vine blandt almindelige forbrugere, da den kan give samme festlige fornemmelse som Champagne og Cava, men ofte til en mere overkommelig pris.

Ligesom med Champagne er det kun vine fra et bestemt område, som må kaldes ‘Prosecco’. Navnet er reserveret til vine produceret i Friuli og Veneto, der er kendt som Prosecco-distriktet.

Ordet ‘Prosecco’ kan oversættes til ‘næsten tør’, hvilket også er en glimrende beskrivelse af vinens udtryk og stilart.

Vinen er kendetegnet ved sin elegance og friske frugtagtige smag, der afsluttes med et delikat strejf af mandel. Dette gør den til en perfekt ledsager til et bredt udvalg af gastronomi – især lette forretter og anretninger med fisk.

Sådan fremstilles Prosecco

Vinen fremstilles i regionerne Veneto og Friuli, som også er kendt for deres Amarone-rødvine. Områderne er ideelle til fremstilling af mousserende vin, fordi de store temperaturudsving mellem dag og nat giver druerne optimale modningsbetingelser.

I modsætning til Cava og Champagne, hvor andengæringen sker i flasken, foregår gæringen af Prosecco i en lukket tank. Denne metode kaldes for Charmat-metoden. Efterfølgende tappes den mousserende vin under tryk på flaske for at bibeholde boblerne.

Hos Philipson Wine er vi stolte af at kunne præsentere nogle af de absolut bedste huse, der laver Prosecco. Prøv blandt andet førsteklasses Prosecco fra La Marca.

Historien om Prosecco

Historien om vinen er tæt forbundet med en beskeden landsby i det nordøstligste Italien, der engang bar navnet Prosecco. Denne maleriske landsby, som i dag er kendt som Trieste, gav navn til druesorten, der blev brugt til at skabe den mousserende vin, vi nu kender som Prosecco. Den karakteristiske drue kaldes i dag Glera.

Glera-druen har et bemærkelsesværdigt højt syreindhold, der giver vinen dens friske og livlige karakter. Duftnoterne af syrlige grønne æbler og pærer blandet med et subtilt strejf af mandel skaber en uimodståelig aroma.

Historien om Prosecco strækker sig langt tilbage i tiden, hvor den begyndte som en lokal favorit og gradvist fandt vej til det internationale marked. I dag er Prosecco en storslået repræsentant for den italienske vintradition og en fast favorit ved festlige lejligheder verden over.

Den italienske vintradition er tilmed blevet beriget med økologisk Prosecco, i takt med at den nye generation af vinbønder har overtaget familievirksomhederne. Denne udvikling er drevet af en stigende efterspørgsel efter bæredygtige og miljøvenlige produkter, som sikrer både kvalitet og ansvarlig produktion.

Vil du vide mere om Prosecco? Så kan du med fordel læse vores guide her.

Typer af Prosecco

Der findes to typer af Prosecco - Spumante og Frizzante. De varierer både i smagen og i mængden af bobler. Det kan være udfordrende at vælge den bedste Prosecco, da det afhænger af, hvilke karaktertræk du foretrækker. Herunder kan du læse mere om smagsnoter og karakteristika for hver type.

Spumante

Spumante er den mousserende variant, der minder om Champagne, Crémant og Cava. Den er kendt for sine intense bobler og forfriskende smag. Det høje niveau af kuldioxid skaber de sprudlende bobler, der glitrer i glasset. Spumante er ideel til fejringer og specielle øjeblikke.

Frizzante

Frizzante beskrives som en 'semi-sparkling'-vin, da den har mere afdæmpede bobler sammenlignet med Spumante. Den subtile mængde bobler gør den mere let og behagelig at drikke. Frizzante passer derfor perfekt til afslappede sammenkomster og hyggelige stunder.

Hvad betyder DOC og DOCG?

Prosecco-regionen er inddelt i to oprindelseskategorier - DOC og DOCG. Begge repræsenterer kvalitetsstandarder, der garanterer en række vigtige parametre hos producenterne, såsom vinmarkernes geografiske placering, begrænsning af høstudbytter, krav om håndplukning, lagringstid og alkoholprocent.

DOC

Denominazione di Origine Controllata (DOC) er en kvalitetsstandard, der beskytter vine fra specifikke områder ved at fastsætte detaljerede regler for produktion og oprindelse. Denne betegnelse sikrer, at vine opfylder krav til druesorter, vinifikationsteknikker og geografiske grænser, hvilket garanterer autenticitet og kvalitet.

DOCG

Denominazione di Origine Controllata e Garantita er den højeste oprindelseskategori i Italien og omfatter anerkendte vine som Amarone, Barolo, Brunello og Chianti Classico. Prosecco DOCG er den eksklusive variant og er den eneste, der kan bære titlen ‘Prosecco Superiore’.

Prosecco til mad og fest

Den mousserende vin fungerer perfekt som en forfriskende aperitif eller velkomstdrink, men den er også en fantastisk ledsager til mad. Dens alsidighed harmonerer nemlig smukt med forskellige retter.

Vinens delikate sødme passer perfekt til både søde og salte retter, samt krydrede og stærke smage. En tør Prosecco er især velegnet til krydrede asiatiske og indiske retter samt sushi og fisk, hvor dens forfriskende karakter løfter smagsoplevelsen.

Desuden er den ideel at nyde i dagtimerne eller som en mimosa eller bellini om morgenen, grundet sin lidt lavere alkoholprocent.

Mousserende vin som Prosecco, er alsidig og perfekt til at byde gæsterne velkommen, lave cocktails eller nyde til et lækkert måltid - kun fantasien sætter grænser!

Smagekasser med bobler

Hos Philipson Wine kan du udforske nøje udvalgte smagekasser, der inspirerer og udvider din vinhorisont. Her finder du blandt andet kasser med god Prosecco, Champagne og et spændende udvalg af blandede bobler.

Hver smagekasse er sammensat med omhu for at give dig en varieret og kvalitetsrig oplevelse, så du nemt kan opdage nye favoritter. Med en smagekasse er du sikret festlige stunder i selskab med venner og familie.

Vælg din ønskede smagekasse, og tag på en rejse gennem boblernes fantastiske univers.

Find din favoritvin hos Philipson Wine

Gå på opdagelse hos Philipson Wine, og find din nye favoritvin. Med vores store sortiment af nøje udvalgte rødvine, hvidvine og rosévine er der noget for enhver smag og anledning. Hver vin er håndplukket, så du altid er garanteret kvalitet, når du vælger vin hos os.

Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, er du altid velkommen til at ringe til os på +45 70 22 68 88 eller kontakte os gennem vores kontaktformular.