Ta bort antingen Primeurvinet eller det vanliga vinet
Mousserande vin
Ingenting signalerar firande som att poppa korken från ett mousserande vin. Bara ljudet gör de flesta på gott humör. På Philipson Wine har vi ett stort urval av de bästa mousserande vinerna som går att samla.
Redigera kommentar
Sådan fremstilles mousserende vin
Rejsen fra jord til bord er en omfattende en af slagsen for de mousserende vine, som de fleste drikker med stor fornøjelse. Først og fremmest skal vinbonden finde en god basisvin. Den gode basisvin til mousserende vin er dog ikke nødvendigvis den samme som til en vin uden bobler.
Ofte vil producenter gerne have en vin med lav alkoholprocent og høj syre. I de køligere klimaer giver det ofte sig selv, men i de varmere klimaer betyder det, at druerne skal høstes tidligere end normalt.
Næsten alle druesorter kan bruges til fremstilling af mousserende vin. Du undrer dig måske over, at blå druesorter også kan anvendes, i og med at mousserende vin har en klar farve, men faktisk er det dem, som bruges oftest. Grunden til, at de mousserende vine ikke bliver mørke, er, at man presser druerne uden skalkontakt. Derfor kommer farven altså ikke med over i den endelige vin.
Når basisvinen er produceret, skal andengæringen sættes i gang. Her skelnes der mellem to metoder: Charmat-metoden og méthode traditionelle – også kaldet “Den traditionelle metode” eller “Champagne-metoden”.
Charmat-metoden er det prisvenlige alternativ af de to, hvor andengæringen foregår i en stor gæringstank. Udover at være en billigere variant, kræver metoden også en kortere andengæring end méthode traditionelle. Charmat-metoden bruges blandt andet til fremstilling af italiensk Prosecco..
Méthode traditionelle er den klassiske måde at lave mousserende vin på. Her foregår andengæringen i flasker og over længere tid end ved Charmat-metoden. Her lagres vinen i mindst ét år, hvilket i højere grad giver den karakter af gæringen og det bundfald, som opstår i forbindelse med méthode traditionelle.
Hvilken type mousserende vin skal du vælge?
Når du har købt mousserende vin, har du nok lagt mærke til, at der på flasken står Brut, Demi Sec, Dolce eller noget helt fjerde. Disse begreber er alle betegnelser for sødmegraden af den pågældende vin.
Med de mange forskellige begreber, kan det godt være lidt svært at finde rundt i. Derfor har vi lavet en lille oversigt, så du er sikker på at finde en mousserende vin, som passer til dine præferencer.
- Knastør: Ultra Brut, Non Dosage, Brut Zero, Brut Nature, Brut Savage eller Extra Brut. Disse betegnelser fortæller dig, at vinen ikke indeholder sødme, og er helt tør at drikke.
- Tør: Brut eller Dry. Disse vine er ikke helt så tørre som ovenstående, men der er heller ikke meget sødme at finde her.
- Halvtør: Extra Dry, Extra Sec eller Extra Seco. Betegnelserne indikerer en medium tørhed, og vinene er derfor lige en tand sødere end Brut.
- Let sød: Sec eller Seco. Her har vinen et højere sukkerindhold end det halvtørre, men vi er stadig ikke oppe i det helt søde.
- Halvsød: Demi Sec eller Semi Seco. Nu begynder det at blive ret sødt, og der er ikke meget tørhed i denne type vin.
- Sød: Doux, Dulce eller Dolce. Her er vi oppe i den sødeste genre af mousserende vin, som tit bruges som dessertvin.
Hvad er mousserende vin?
Kort fortalt er mousserende vin en type vin, der har fået tilsat kulsyre. Mange refererer til mousserende vin som ‘Champagne’, men det er ikke helt korrekt at bruge om alle slags mousserende vine. Betegnelsen ‘Champagne’ må nemlig kun bruges om de mousserende vine, som er produceret i Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig.
Nærmest alle vinproducerende lande har deres egen variant af mousserende vin. Foruden Champagne, finder du Crémant fra de øvrige områder i Frankrig, Cava fra Spanien, Spumante og Prosecco fra Italien og Sekt fra Tyskland. Selvom navnene lyder meget forskellige, er fremstillingsmetoden den samme.