• Snabba leveranser direkt hem till dörren | Frakt 99kr Snabba leveranser direkt hem till dörren | Frakt 99kr
  • Alla priser är inklusive moms och svensk alkoholskatt
4.5
Behöver du hjälp? +4570226888

Amarone della Valpolicella

En ægte klassiker og en storfavorit hos et utal af vinelskere, Amarone delle Valpolicella er mere eller mindre synonym med en kraftig, intens og tør vin, der bestemt er lidt af en smagsbombe. Med oprindelse fra den anerkendte Valpolicella-dal i Veneto og sin DOCG-status er Amarone-vin uden tvivl blandt de absolut bedste og fineste vintyper, som Italien kan bryste sig af.

Hvad er Amarone?

Amarone, eller som den helt rigtigt hedder, Amarone della Valpolicella, er en af de fineste italienske vine. Den er, sammen med Barolo og Brunello, blandt de mest kendte italienske rødvine, og mange danskere sætter pris på en god Amarone, der er blandt de absolutte favoritvine herhjemme i landet, især i forbindelse med julemiddagen.

Amarone-vin er kendt for sin kompleksitet, rigdom og evne til at forbedre sig med alderen. Den er samtidig en af de få vine, som er klassificeret som DOCG (Denominazione de Origine Controllate e Garantita). DOCG er Italiens højeste klassifikation, som ‘garanterer’ kvaliteten af vinen.

Amarone-vinen kommer fra Veneto i distriktet Valpolicella, lige nord for Verona. Amarone har været produceret i lang tid, og har de seneste 15-20 år opnået en enorm popularitet. I Valpolicella-regionen begyndte vinentusiaster i midten af det 20. århundrede at eksperimentere med en ny produktionsmetode baseret på den traditionelle metode til at tørre druerne før gæringen. De tørrede druer fik lov at blive lagret længere tid end normalt, hvilket førte til udviklingen af Amarone-vinen, der er kendetegnet ved sin tørre, intense smag.

Amarones særlige produktion

Amarone-vin er på flere måde enestående, og allerede i sin vinifikation er vinen helt særlig. Man producerer den nemlig med vindruer, der er tørret på måtter. Druen og sukkeret bliver således meget koncentreret, hvilket gør, at vinen bliver stærk og fyldig.

Fremstillingsmetoden kaldes for Passito- eller Appassimento-metoden, og den kender man helt tilbage fra romertiden. Der lod man de høstede druer tørre under halvtag inden presning og gæring. Den specielle metode gør, at 30-40% af vandindholdet i druerne fordamper, hvilket er med til at gøre det hele meget mere koncentreret.

Til forskel fra den klassiske Recioto della Valpolicella gærer Amarone-vinen helt ud, og bliver dermed tørrere. En Amarone kan ikke have lavere alkoholprocent end 14 % og bør lagres i mindst 24 måneder, før den sælges.

Druerne til Amarone

Amarone defineres primært af fire forskellige druesorter, Corvina Veronese, Corvinone, Rondinella, og Molinara. Corvina Veronse er den absolut vigtigste drue og rygraden i de bedste vine fra området.

Ca’La Bionda - stjerneproducent fra Amarone

Hos Philipson Wine har vi indledt et samarbejde med den øko-certificerede stjerneproducent Ca’La Bionda, som bestemt er en af de rigtig gode af slagsen - specielt hvis du som os er vild med elegante og mineralske Valpolicella, Ripasso og Amarone-vine.

Her har man praktiseret økologisk vinavl siden 2000. La Bionda har den dygtige winemaker Alessandro Castellani ved roret, som i sine unge dage har været i lære på vingården Isole e Olena hos hans "anden far" Paolo de Marchi.

Familiegården er fra 1902 og har i mere end 100 år været en klassisk Amarone producent med fokus på kvalitetsvine. Vinmarkerne er beliggende i den "klassiske" zone i Valpolicella, lidt udenfor Verona.

Hvilken mad passer til Amarone?

Amarone-vin er en af de vine, der på alle mulige måder kan være med til at løfte måltider. En intens Amarone går godt i spænd med krydrede kødretter, og er eksempelvis fremragende at parre op med kraftige simre- og gryderetter. Amarone-vine går også rigtig fint med grillet kød, der for eksempel er beklædt med en lækker BBQ-sauce.

Man kan generelt sige, at Amarone-vine kan ledsage de fleste kødretter. Det er også en klassiker til julemiddagen, hvor den spiller fint op imod julemaden med blandt andet flæskesteg, brune kartofler og rødkål. Sætter du også pris på en god moden ost, er Amarone også en oplagt ledsager.

For den bedste smagsoplevelse kan du med fordel åbne flasken et par timer i forvejen før servering og eventuelt dekantere vinen. Det ilter vinen og gør samtidig, at de mere frugtige aromaer i Amaronen får lov at være mere fremtrædende.

Find din yndlings Amarone hos Philipson Wine

Gå på udgik i vores store udvalg, og find en Amarone-vin (eller flere), som passer til dig. Du kan blive klogere på alle vores vine fra Amarone della Valpolicella, og ved at klikke ind på den enkelte vin kan du læse om vinens oprindelse, aromaer, og hvilken mad de går specielt godt til.

Hos Philipson Wine er der altid gratis fragt og 100% tilfredshedsgaranti, og vi glæder os til at forsyne dig med dine foretrukne Amarone-vine .

Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, er du mere end velkommen til at ringe på +45 70 22 68 88